KVINDERS RETTIGHEDER I ISLAMRESPEKTEREDE - ÆREDE - VÆRDSATTE
Kvinder i Islam bliver set på som kuede, nedværdigede og undertrykte – men er de virkelig det? Er millioner af muslimer virkelig så underkuede eller er disse misforståelser fabrikeret af et fordomsfuldt medie?
”Kvinder har med ret og rimelighed krav på det samme som de er forpligtet til.
Quran 2:228
For over fjorten hundrede år siden gav Islam kvinder rettigheder, som kvinder i Vesten først har fået for nyligt. I 1930erne observerede Annie Besant: ”Det er først i de sidste tyve år, at det kristne England har anerkendt kvinders ejendomsret, mens Islam altid har givet denne rettighed. Det er bagvaskelse at sige, at Islam prædiker, at kvinder ikke har nogen sjæl”. (The Life and Teachings of Mohammed, 1932).
Mænd og kvinder nedstammer alle fra en enkelt person – profeten Adam (fred være med ham). Islam accepterer ikke for nogen af dem andet end retfærdighed og venlig behandling.
Lige Belønning & Lige Ansvarlighed
Mænd og kvinder tilbeder Allah på samme måde, hvilket vil sige, de tilbeder den samme Gud (Allah), udfører de samme tilbedelseshandlinger, følger det samme Skrift, og har den samme tro. Allah (det arabiske ord for hele skabelsens Ene, Sande Gud) dømmer alle mennesker retfærdigt og lige. Allah fremhæver den retfærdige behandling og belønning for både mænd og kvinder i mange vers i Quranen:
”Gud har lovet de troende mænd og kvinder haver med rindende floder! Der skal de forblive til evig tid – og gode boliger i Edens have”.
Quran 9:72
”Jeg lader ingen af jeres handlinger gå tabt, hverken mands eller kvindes! I hører sammen”.
Quran 3:195
Disse vers viser, at belønning skyldes ens gerninger og ikke ens køn. Køn spiller ingen rolle i, hvordan en person bliver belønnet eller dømt.
Hvis vi sammenligner Islam med andre religioner, ser vi, at Islam tilbyder retfærdighed mellem kønnene. For eksempel afviser Islam ideen om, at Eva er mere skyldig end Adam, da de spiste af det forbudte træ. Ifølge Islam, syndede Adam og Eva begge, de angrede begge, og Gud tilgav dem begge.
Lige ret til viden
Både mænd og kvinder bliver ligeligt opfordrede til at søge viden. Profeten (fred være med ham) sagde:”At søge viden er obligatorisk for enhver muslim”.
Der fandtes også fremragende kvindelige muslimske lærde på og efter profetens tid. Nogle var fra hans familie og andre var hans følgere eller deres døtre. Den mest prominente blandt dem var Ai`sha, hustru til profeten (fred være med ham), gennem hvilken en fjerdedel af islamisk lov blev overført.
Andre kvinder var fremragende lærde indenfor retsvidenskab og havde berømte mandlige lærde som deres elever.
Lige ret til at vælge ægtefælle
Islam har æret kvinder ved at give dem retten til at vælge ægtefælle og bevare deres oprindelige familienavn efter ægteskab. Desuden har mange det indtryk, at forældre tvinger deres døtre til ægteskab. Dette er en kulturel skik, og har ingen basis i Islam. Faktisk er det forbudt.
På profeten Muhammads (fred være med ham) tid, kom en kvinde hen til ham og sagde:”Min fader har bortgiftet mig til min fætter for at opløfte hans sociale standard, og jeg blev tvunget ind i det”.Profeten sendte bud efter pigens fader, og gav, i faderens nærværelse, pigenvalget mellem at forblive i ægteskabet eller ophæve det.Hun svarede:”Å Allah`s Sendebud, jeg har accepteret, hvad min fader gjorde, men jeg ønskede at vise andre kvinder (at de ikke kunne tvinges til ægteskab).
Lige og dog anderledes
Mens mænd og kvinder har lige rettigheder som et generelt pricip, så er der specifikke rettigheder og ansvar, givet dem, der ikke er identiske. Mænd og kvinder har supplerende rettigheder og ansvar.
Bortset fra ydre og indre anatomiske forskelle, ved videnskabsmænd, at der er mange andre underfundige forskelle i den måde hjernen på mænd og kvinder forarbejder sprog, informationer og følelser, bare for at nævne nogle få.
En sociologi-biologisk ekspert, Edward O. Wilson fra Harward Univertetet, sagde, at kvinder plejer at være bedre end mænd til mundtlige færdigheder, indlevelse og sociale færdigheder, blandt andre ting, og at mænd plejer at have en højere uafhængighedsfølelse, dominans, rumlig og matematiske færdigheder, rang eller grad-relaterede aggressioner og andre karaktertræk.
Det ville være tåbeligt at behandle begge køn ens og ignorere deres forskelle. Islam lærer os, at mænd og kvinder har supplerende, dog forskellige roller, da det bedst passer deres natur. Gud siger:
”En dreng er ikke det samme som en pige”.
Quran 3:36
”Skulle ikke den, der har skabt, have viden? Han er Den Skarpsindige og Den Indsigtsfulde”.
Quran 67:14
Familieenheden
Gud skabte mænd og kvinder til at være forskellige, med unikke roller, færdigheder og ansvarligheder. Disse forskelle skal ikke ses som beviser for overlegenhed eller underlegenhed, men som specialition. I Islam har familien en central betydning. Manden er ansvarlig for familiens økonomiske velfærd, hvor kvinden bidrager til familiens fysiske, uddannende og følelsesmæssige velfærd. Dette ansporer til samarbejde i stedet for konkurrence. Ved at opfylde hvert deres ansvar, bliver der skabt stærke familier og som følge heraf stærke samfund.
Også følelsesmæssigt lever hverken mænd eller kvinder et lykkeligt liv uden hinanden. Allah beskriver dette smukt, sigende:
”De er en klædning for jer, og i er en klædning for dem”.
Quran 2:187
Beklædning bringer velvære, varme og sikkerhed, så vel som giver et godt udseende – dette er hvordan forholdet mellem manden og hans hustru bliver defineret i Islam.
Kærlighed og Barmhjertighed i ægteskabelige forhold
Profeten (fred være med ham) opfordrede mænd til at behandle deres hustruer på den bedste måde.”De bedste af jer er dem, der behandler deres hustruer bedst”.
”Et af Hans tegn er, at Han skabte jer hustruer af jer selv, for at i kunne hvile hos dem. Han satte kærlighed og barmhjertighed mellem jer. Deri er der tegn for folk, der vil besinde sig”.
Quran 30:21
Ai`sha (profetens hustru) blev engang spurgt om, hvordan profetens opførsel var i sit hjem. Hun sagde:”Han var som en af jer derhjemme, og dog var han yderst mild og meget generøs...Han var altid klar til at give sine hustruer en hjælpende hånd med det almindelig husarbejde, han syede sit eget tøj og reparede sine egne sko”.Generelt hjalp han med, hvad end hans hustruer gjorde.
Mødre og døtres ophøjede position
En moder har den største indflydelse på et barn, specielt i de tidlige år, gennem hendes hengivenhed, pleje og kærlighed. Der er ingen tvivl om, at et samfunds succes skyldes mødre. Derfor er det kun rigtigt af Islam at ære og ophøje deres status.
Allah siger i Quranen:
”Vi har pålagt mennesket at være god mod sine forældre. Hans moder bar ham med besvær og fødte ham med besvær”.
Quran 46:15
Profeten (fred være med ham) blev engang spurgt,”Å Guds sendebud, hvem blandt folk fortjener mest min gode behandling”?Han sagde,”Din moder”.Manden spurgte to gange mere,”Hvem så”?Og fik det samme svar. Først den fjerde gang svarede profeten,”Så din fader”.Belønning bliver ikke kun givet for den gode og venlige behandling af mødre. Faktisk har Islam udpeget en speciel belønning for opbringningen af døtre, som ikke er givet til opbringningen af sønner.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde,”Enhver, som Allah har givet to døtre, og han behandler dem godt, vil de blive en årsag til hans indtræden i Paradis”.
Konklusion
Før Islam blev kvinder anset for skamfulde, pigebørn blev levende begravet, prostitution var overhåndstagende, skilsmisse var kun i mændenes hænder, arv var kun for de stærke, og undertrykkelse var udbredt. Islam kom og afskaffede alle disse skikke. Selv nu til dage er kvinder i ”udviklede lande” ikke givet respekt, værdighed og ære, for ikke at tale om lige løn for lige arbejde. Dog anser Islam kvinder som dyrebare og værdifulde, der ikke må vises respektløshed eller vanæres. Den dårlige behandling af kvinder i nogle Mellem-østlige lande og muslimske familier er grundet kulturelle faktorer, som nogle muslimer fejlagtigt følger, altså ikke på grund af Islam. Hvorfor ville mange kvinder rundt omkring i verden villigt acceptere Islam, hvis det var en undertrykkende religion?
Vi vil slutte med ordene fra vores Herre og jeres Herre, Skaberen og Opretholderen af alle mænd og kvinder:
”Til alle mænd og kvinder, der overgiver sig til Gud! Der tror! Der er lydige! Der er sandfærdige! Der er udholdende! Der er ydmyge! Til dem har Gud beredt tilgivelse og en vældig løn”.